Kære STT 1+2.
Før vi ser os om, så er vi i juni-måned og solen skinner, og det betyder jo netop også, at sæsonen går på hæld. Det må lede os til at planlægge en sæsonafslutningstur, så det har vi nu gjort. Grundet nationale mesterskaber, DÅM Langbane og gymnasieafslutning, så er starten af juni den eneste periode, der rent faktisk passer ind i kalenderen. Vi håber dog, at alle har mulighed for at deltage. 😊
Vi starter dagen ud med at mødes på P-Pladsen ved Taastrup Svømmehal kl. 10. Her begiver vi os ud på en lille rejse imod Bakken i Klampenborg, hvor vi skal tilbringe resten af dagen med hygge og prøve forlystelser. Dagen afsluttes med fælles spisning på Bellevue Strand, hvor alle forældre og søskende også er inviteret med. Alle har aftensmad med til dem selv og sin svømmer. Efter vi har fået lidt mad indenbords, så vil vi lave lidt forskellige lege svømmere, trænere og forældre imellem. Efter legene, så har svømmere, trænere og forældre mulighed for at tage en dukkert i vandet, hvis man har lyst. Så hvis I er friske på det, så husk også badetøj. Trænerne er selvfølgelig med i vandet. Hvor mange skal der til for at skubbe Oliver i vandet? 😉
DATO: 10. juni
MØDETID: kl. 10.00
MØDESTED: P-Pladsen ved Taastrup Svømmehal.
PRIS: Ikke kendt endnu.
TILMELDINGSFRIST: Skriv til Coach B. senest mandag den 1. maj om du kommer samt om I som forældre deltager til aftensmad om aftenen, så vi har en idé om, hvor mange vi kommer.
kl. 18.00 spiser vi fælles på Bellevue Strand. Vi mødes ved indgangen til Bellevue Teatret kl. 18.00, hvor alle forældre har medbragt egen aftensmad til dem selv og sin svømmer. Herfra går vi fælles til stranden og finder et godt spot til spisning. Ha’ gerne et tæppe eller liggeunderlag med, som man kan sidde på.
Vi finder ud af transport, når vi nærmer os dagen.
Bemærk, at hvis vejret slet ikke er med os den dag, så aflyser vi med ret stor sandsynlighed fælles spisning om aftenen. Vi krydser dog fingre for, at vejr-guderne er med os den dag. 😊
Med venlig hilsen,
Coach O. og Coach B.