Krabber 4-5 årige
(Hold 3xx)

Bassin: Soppebassin i HAL1
Dybde 60 cm
Vandtemperatur: 33 gr

Hvem kan gå på Krabbehold:
Børn som er 4-5 år og som til vandtilvænnes.

Barnet har IKKE en forælder med i vandet. Bassinet er kun 60 cm dybt og placeret, så mor eller far kan sidde bag ruden og kigge på.
Undervisningen foregår gennem leg og fortællinger. 
Krabber kan komme i naturlig forlængelse af Tumlinge svømning, men kan også
være en god start og skabe tryghed for børn, der ikke har svømmet før.  
 

Om Krabberne:
Undervisningen tager udgangspunkt i, at det er lettest at blive fortrolig med vand og lære at svømme, hvis det er sjovt at lære at svømme.
Vi svømmer efter DGIs svømmekoncept Svømmebogen. Svømmerne samler svømmemærker til deres egen personlige svømmebog.
Vi arbejder med de 4 grundfærdigheder samt alle svømmestilarter.
I løbet af sæsonen vil vi desuden gennemgå Dansk Svømmeunions 3 ugers Aqua Safe program med fokus på livredning.

 

Læringsmål:
Holde balance i vand og på opdriftsmiddel
Bevæge sig i fangeleg
Komme i vandet uden hjælp
Puste bobler med næsen under vand
Rutsje i vandet fra stor plade
Holde vejret under vandet i 5 sek
Benspark på mave/ryg
Dykkeøvelser
Selvredning og redskab til generel livredning