Tumlinge
(Hold 2xx)

Bassin: Rundt bassin i HAL1
Dybde: 120 cm
Vandtemperatur: 33 gr

Tumlinge er for de mindste børn MED en forældre i vandet. Tumlingehold er inddelt i alderen 1-årige og 2-3 årige.

Her er en unik mulighed for at nyde sam- og nærværet med dit barn. I varmtvandsbassinet skaber vi rammerne for en hyggelig, positiv og tryg atmosfære for alle.

Barnet vil på dette hold blive fortrolig med vandet, og vil lære at hoppe, flyde, dykke og lære om hvad fremdrift er. Vi pakker øvelserne ind i leg, så det altid er sjovt at komme til svømning.

Praktisk info:
Barnet skal have specielle tætsiddende blebukser på, samt babybade bukser udenpå. Vi anbefaler mærket Happy-Nappi, der kan købes i Svømmecenterets café. Hvis det ”store” uheld er ude, skal bassinet lukkes i 72 timer.